GVHs historie

Før Gentofte-Vangede Håndboldklub blev stiftet i 1978, var Gentofte-Vangede Håndboldklub en del af Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI). I takt med at interessen for håndbolden steg og man begyndte at spille håndbold indendørs var det en naturlig ting at løsrive sig fra Gentofte-Vangede Idrætsforening.

Gentofte-Vangede Håndboldklub fik hjemmebane i Kildeskovshallen. I en lang årrække var GVH kendt for at være den klub med flest hold tilmeldt til turneringer på Sjælland.

Særlig kendt var Gentofte-Vangede Håndboldklub også for vores opstarts Cup – Gentofte Cuppen. Stævnet blev afviklet over to weekender i september i en lang årrække. Et stævne der kunne afholdes på grund af de mange frivillige som lagde en masse timer og kræfter for at få stævnet til at lykkes.


I år 2006 rykker Gentofte-Vangede Håndboldklub fra Kildeskovshallen til Bakkegårdshallen, på Bakkegårdsskolen i Vangede. Gentofte-Vangede Håndboldklub, kom nu tilbage til lokalområdet, og klubben er i dag kendetegnet ved en stor ungdomsafdeling, hvoraf mange af medlemmerne er fra lokalområdet.

Gentofte-Vangede Håndboldklub’s DNA er og har altid været håndbold kombineret med det sociale liv både i og uden for håndboldbanen. Denne kultur er blevet skabt af mange fantastiske og engeret ildsjæle gennem tiderne. 

Enkelte har dog haft så stor en betydning for klubben, at uden dem så havde Gentofte-Vangede Håndboldklub 1978 ikke været den unikke klub den er i dag.

Æresmedlemmer

Gunnar Larsen

Æresmedlem fra 2015

Gunnar Larsen


Gunnar var en af de bærende kræfter i dannelsen af Gentofte-Vangede Håndboldklub i 1978. Gennem alle år har Gunnar været en grundpille i GVH, hvor han har været involveret i alt fra spiller, træner, bestyrelsesarbejde, formand og vigtig fanebærer for den kultur der GVH’s DNA. Indtil Gunnar gik på pension, så var der ikke en ungdoms GVH’er, der ikke havde haft Gunnar som træner på et eller andet tidspunkt i deres GVH-periode.

Nikolaj Bendix

Æresmedlem fra 2018

Nikolaj Bendix


Nikolaj startede i GVH i 1981, og har igennem alle sine aktive år været en vigtig del af GVH. Nikolaj startede i en ung alder at være træner, og har over årene været en fanbærer for kulturen. 


Lige fra spiller, træner eller frivillig i en af klubbens mange opgaver har Nikolaj altid gået forrest og sørget for at der GVH altid var plads til alle!